Hundstrup Møbelfabrik A/S

Vedligeholdelse af voksbehandlede overflader - massivt træ

Vi bruger selv disse metoder - Men brug rådene med omtanke - Vi giver ikke garanti på resultatet.

Almindelig rengøring:

Aftørring foretages med en ren, tør klud. Fugtige klude må ikke anvendes. Spildt væske o. lign. fjernes straks.

Grundig rengøring:

Overfladen renses omhyggeligt med en ren klud vædet en smule i mineralsk terpentin. Når overfladen er helt tør, forsøges eventuelle væskepletter fjernet. Check en ekstra gang typen på opløsningsmidlet på brugsanvisningen for den pågældende voks.

NB: Overfladen skal igen med det samme behandles med voks for at være beskyttet. VENT IKKE til senere med dette.

BRANDFARE.

Sørg for udluftning. Har træets fibre rejst sig som følge af væske, så slib - i træets længderetning - med slibepapir korn 240.

BRUG ALDRIG STÅLULD

Efter tørring påføres et tyndt lag møbelvoks, som efter ca. 2 timer afgnides grundigt med sækkelærred.

Børst i træets længderetning med en ren børste med tætsiddende børster f.eks. en skobørste.

VIGTIGT: Er du i tvivl om behandling af dit egetræsmøbel, - SÅ RING til os for en sikkerheds skyld.