Hundstrup Møbelfabrik A/S

Vedligeholdelse af sæbebehandlede overflader - massivt træ

Vi bruger selv disse metoder - Men brug rådene med omtanke - Vi giver ikke garanti på resultatet.

Almindelig rengøring:

Aftørring foretages med en ren klud jævnligt.

Fugtige klude må anvendes. Spildt væske o. lign. fjernes straks. Overfladen må aldrig sejle i vand eller have skjolder efter rengøring.

Brug aldrig opløsningsmidler f.eks. sulfo til denne type overflade.

Løbende vedligholdelse

Giv overfladen en sæbebehandling ca. 1 gang hver anden måned - overfladen skal holdes mættet med sæbe.

Sæbe-behandling - opskrift:

Du skal bruge 1 ren spand - 1 ren køkken fibersvamp - 1 lille håndfuld hvide sæbespåner - 1 liter lunkent vand.

Rør opløsningen godt igennem og lad den stå til næste dag!! - så skal den helst i konsistens ligne en ostefondue.

Brug en ren fugtig klud eller svamp - ikke for våd- påfør sæbemassen og skrub godt igennem - ALTID med årernes retning.  - Påfør kun en gang på endetræ. Læg ikke for tykt lag på. 

Overfladen må ikke vise skjolder af fugt efter behandlingen.

Alvorlige fedtpletter eller ridser:

Slib overladen forsigtigt i årernes retning med sandpapir korn 180 - og derefter med korn 200 eller finere korn. Giv derefter overfladen en behandling som ovenfor beskrevet.

Er du i tvivl om behandling af dit egetræsmøbel, - SÅ RING til os for en sikkerheds skyld.